PBO Juridisk Rekruttering søger internationalt orienteret erhvervsrettet advokat med baggrund i formueretten, herunder aftaleret, funktionærret, arbejds- og ansættelsesret og gerne fx EU-ret eller forvaltningsret.

Du er specialiseret inden for generel erhvervsjuridisk rådgivning i forbindelse med det ansættelsesretlige område, har formentlig en kommerciel profil og rådgiver inden for en bred vifte af arbejdsretlige udfordringer – aktuelle som langsigtede.

Du har flere års erfaring fra advokatbranchen eller som koncernjurist/ advokat/ Inhouse legal med fokus på arbejds- og ansættelsesret og eventuelt andre HR-relaterede opgaver.

Du bydes velkommen til det internationale ansættelsesteam hos Magnusson Law – et team, der har fokus på at yde juridisk rådgivning af høj kvalitet og strategisk vejledning såvel i DK som internationalt.

Størstedelen af ​​kunderne er store eller mellemstore nationale og internationale virksomheder samt mindre ejerforvaltede virksomheder fra forskellige brancher. Det er derfor en klar fordel, at din rådgivning tager sit udgangspunkt i den selskabsretlige forståelse.

Ansættelsesteamet hos Magnusson Law rådgiver om:

  • Kollektiv arbejdsret
  • Konfliktløsning (forhandling, mægling, retssager, voldgiftssager for arbejdsretten)
  • Ansættelseskontrakter (udarbejdelse og forhandling – genforhandling af vilkår, direktørkontrakter, opsigelse af direktører, incentive-ordninger m.v.)
  • International arbejdsret (EU-lovgivning, arbejdstilladelser og regler for udlændinge m.v.)
  • M&A, herunder gennemgang af ansættelseskontrakter og vilkår i due diligence-processen, nedskalering af arbejdsstyrken i forbindelse hermed, herunder identificere og vurdere juridiske risici og muligheder inden for arbejds- og beskæftigelsesområdet og rådgive i overensstemmelse hermed

Du passer rigtigt godt ind i ansættelsesteamet, hvis

  • Du stortrives i et internationalt og inspirerende arbejdsmiljø
  • Du har erfaring med at rådgive ejerledere og virksomheder (danske og internationale) både på dansk og engelsk
  • Du har sans for forretningsudvikling, innovation og har lyst til at bruge din juridiske viden i en kommerciel kontekst
  • Du sætter pris på en arbejdsplads, hvor det er resultaterne som følge af din juridiske ballast og kompetence, din effektivitet og din værktøjskasse, der tæller
  • Du ønsker stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsuge og mulighed for at arbejde hjemme. Der er således fuld tillid til, at du selv kan tilrettelægge din arbejdsuge forsvarligt.

Partnerskab, partnerskab in spe og ordinær ansættelse – hvilken profil er du?

Nærværende stillingsopslag retter sig såvel mod den erfarne advokat, der ønsker nye udfordringer i en ordinær ansættelse eller mod dig, der ønsker at indgå i et partnerskab

Magnusson Law tilbyder i den forbindelse en attraktiv konkurrencedygtig platform for den/ de rette til at udvikle/ videreudvikle egen virksomhed og at arbejde sammen med nogle af de mest innovative og fremadrettede virksomheder.

Magnusson Law vil hjælpe med forretningsudvikling og introduktion til kolleger i andre lande og udenlandske netværk inden for dit fagområde.

Yderligere vækst på profiler 2019/2020 – vil du i betragtning?

Magnusson Law har travlt og planlægger at vækste i løbet af 2019/2020 på i alt 4 seniorprofiler og en enkelt junior profil med international orientering.

Vi søger i den forbindelse stærke erhvervsrettede profiler på bl.a. Life Science, Energy & Infrastructure Law, Corporate & M&A, Banking & Finance, Dispute Resolution & International Arbitration, IPR, Technology & IT m.fl. specialer.

Med nærværende stillingsopslag er første stilling offentliggjort – nemlig en seniorprofil til Employment. De øvrige stillinger slås ikke nødvendigvis op, så hvis du finder Magnusson Law interessant, og du er stærkt specialiseret inden for et af ovenfor anførte specialer eller andre af Magnusson Laws øvrige områder, så kontakt rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen for supplerende information om stillingerne og/eller en henvisning til dialog med Magnusson Law.

Om Magnusson Law

Magnusson Law er det eneste internationale advokatfirma med kontorer i alle landene rundt om Østersøen (Danmark, Sverige, Finland, Norge, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Ukraine og Polen). Derudover er der stor aktivitet i vores Business Desk med fokus rettet på Kina, Mellemøsten, Tyskland osv.

Magnusson Law beskæftiger næsten 200 advokater på tværs af afdelingerne.

Det danske team rådgiver både danske og multinationale selskaber samt organisationer og offentlige myndigheder om juridiske problemer i Danmark og i udlandet.

Magnusson Law har stor erfaring med blandt andet M&A, selskabsret, bankforretninger og finansiering, konfliktløsning, offentligt indkøb og forholdet til den offentlige sektor i øvrigt, byggeri, fast ejendom, ansættelse, life science og teknologi.

Magnusson Danmark og firmaets advokater bliver jævnligt anbefalet af uafhængige benchmarking publikationer som Chambers Global og The Legal 500 EMEA.

Tiltrædelse

Tiltrædelsesdato pr. 1. juli 2019 eller snarest mulig efter nærmere aftale med kandidaten. Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Reference, ansøgning og CV

Reference på nærværende opgave er rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen på +45 23329782, og jeg står selvfølgelig til rådighed for en uforpligtende drøftelse eller henvisning til samtale hos Magnusson Law.

Ønsker du i første omgang blot en uformel og fortrolig drøftelse med Magnusson Law, så står partner Nikolaj Juhl Hansen gerne til rådighed. Anvisning sker via PBO Juridisk Rekruttering.

Er du allerede afklaret med dit kandidatur, er du velkommen til at uploade din ansøgning og CV HER for en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allestedsnærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål med særdeles grundig opfølgning og løbende orientering i processen.

pia-bolander-olsen-vikar-advokatsekretær-online-bistand

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
indehaver | recruiter
+ 45 2332 9782 
pbo@juridisk-vikar.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed,  en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allersteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.

PBO Legal Recruiting

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!