PBO Juridisk Rekruttering søger 1-2 erfarne sagsbehandlere til sagsbehandlerteamet hos Købersmægler.

For dig med stærke faglige forudsætninger og indgående viden om fast ejendom, herunder berigtigelse

Vi leder efter kandidater med stor erfaring med sagsbehandling af boligkøb – gerne fra advokat- eller mæglerbranchen.

Du skal kunne udføre selvstændig godkendelse og berigtigelse af ejendomshandler, udarbejdelse af refusionsopgørelser samt tinglysningsopgaver.

Det er en forudsætning for at blive taget i betragtning, at du har stor erfaring med gennemgang af dokumenterne i en bolighandel, godkendelse af bolighandler samt berigtigelse af bolighandler.  Du bliver en del af et dynamisk team, hvor du vil have kontakt til firmaets køberrådgivere og til de boligkøbere, som du vil komme til at servicere.

Du er servicemindet og god til mennesker. Og så er du typen, der sjældent laver fejl, selvom der er mange opgaver, der skal løses.

For dig, der ønsker at arbejde hjemmefra og er selvmotiveret og disciplineret omkring dine opgaver

Du vil som udgangspunkt arbejde hjemmefra, og der er ikke mødepligt bortset fra til månedlige fællesmøder. Det er derfor en forudsætning, at du evner at udvise en høj grad af selvdisciplin og godt kan tænke dig den frihed, der ligger i at udføre dit arbejde, der hvor det passer dig.

Konceptet giver dig mulighed for at have en fornuftig balance mellem fritid og arbejdsliv og du får frihed til at prioritere din dagligdag, så arbejdet tilpasses din situation. Det er derfor ikke vigtigt, hvor du bor.

For dig med baggrund fra advokat- eller mæglerbranchen og en passion for berigtigelse af fast ejendom

Du er i dag sikkert ansat på et advokatkontor med boligkunder, fx som advokatsekretær. Du er dygtig til dit felt med en stor viden omkring godkendelse og berigtigelse af boligkøb.

Alternativt er du ansat i en ejendomsmæglervirksomhed og sidder med ansvaret for køberrådgivning, herunder godkendelsesprocessen og berigtigelsesprocessen.

Den optimale profil er vant til at bruge Advosys eller kan tilegne sig viden og fortrolighed med værktøjet hurtigt.

Ansøgningsfrist: Tiltrædelse snarest muligt efter nærmere aftale.

Om Købersmægler

Købersmægler er et rendyrket køberrådgivningskoncept, hvor vi udelukkende hjælper boligkøbere og sikrer boligkøbernes interesser bedst muligt i bolighandler.

Vi sætter en ære i at være boligkøbers tætte rådgiver og i at skabe tillid og tryghed for vores kunder. Vores mission er, at boligkøbere skal være mindst lige så stærkt repræsenteret rådgivningsmæssigt i bolighandler som boligsælger er det. Det er det vi arbejder for hver dag.

Vi er Danmarks førende uafhængige køberrådgivningsvirksomhed og vi hjælper mere end 1.500 boligkøbere årligt. Vi går gerne forrest i udbredelsen af kendskabet til køberrådgivning som koncept og deltager i boligdebatten i medierne, hvor vi er flittigt citeret. Du vil derfor blive en del af en vækstvirksomhed, som kendetegnes ved en stærk iværksætterånd og hvor medarbejderne er vores vigtigste konkurrenceparameter. En stærk faglighed er alfa omega, så vi kan levere høj og ensartet kvalitet, hver gang vi hjælper en boligkøber.

Henvendelse til PBO:

Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende. Du er også altid velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen, rekrutteringskonsulent på +45 23 32 97 82 for en uforpligtende snak eller henvisning til samtale hos Købersmægler.

Alle ansøgere modtager naturligvis svar på deres ansøgninger.

 

pia-bolander-olsen-vikar-advokatsekretær-online-bistand

Følg mig gerne på LinkedIn, Instagram eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Følg gerne med på bloggen for info om seneste tiltag eller klik på foto nedenfor for mere info.

Er du en dygtig og kvalificeret kandidat primært indenfor områderne jura, fx advokat (cand.jur./ cand.merc.jur.), juridisk sagsbehandler, advokatsekretær, ejendomsadministration eller advokatbogholder/ controller, så send meget gerne dit CV og en kortfattet beskrivelse af dine spidskompetencer og foretrukne arbejdsområder, så holder PBO Juridisk Rekruttering øje med aktuelle stillinger for dig, ligesom du kommer i betragtning ved PBO Juridisk Rekrutterings egenrekrutteringer.

Såvel som kandidat og som beslutningstagende arbejdsgiver kan du med fordel følge med i konceptet Månedens Juridiske Kandidat, som er et spændende tiltag for den proaktive kandidat og arbejdsgiver, så følg gerne med på virksomhedens profil: PBO Juridisk Rekruttering.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!