Netværk Randers

PBO Juridisk Rekruttering søger sagsbehandler til fast ejendom til tiltrædelse snarest muligt til Ret&Råd Grønbæk & Huuse, Randers

Der er tale om et vikariat af 3 måneders varighed, og vi søger en advokatsekretær/ sagskoordinator, der har siddet selvstændigt med fast ejendom. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men vi er åbne for dialog, såfremt du foretrækker et lidt lavere timeantal.

Den væsentligste forudsætning for nærværende stilling er, at du har et godt overblik og styr på sagsgangen i en ejendomshandel, herunder er fuld fortrolig med tinglysning.dk og tinglysningsekspeditioner som fx tinglysning af adkomst og udarbejdelse af refusionsopgørelser. Det er en fordel, hvis du har kendskab til landbrugsejendomme og matrikulære berigtigelser, da du kommer til at arbejde som sagsbehandler for advokat Kim Mouritsen, der bl.a. er specialiseret indenfor det landbrugsretlige område.

Har du ikke erfaring med matrikulære tinglysningsekspeditioner, skal det ikke afholde dig for at ansøge, da der er sparring og råd at indhente i afdelingen såvel hos Kim som hos de øvrige kolleger for de opgaver, der eventuelt måtte byde på særligt spændende udfordringer.

Ret&Råd Randers er åbne for dialog og tager gerne et uforpligtende, uformelt og selvfølgelig fortroligt møde med henblik på at drøfte mulighederne i et fremtidigt ansættelsesforhold.

Der afregnes løn svarende til en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist: snarest muligt, da stillingen ønskes besat fra tidligst mulige tidspunkt.

Henvendelse til PBO:

Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende. Du er også altid velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen, rekrutteringskonsulent på tlf. 23329782 for en uforpligtende snak eller henvisning til samtale hos Ret&Råd Randers.

Alle ansøgere modtager naturligvis svar på deres ansøgninger.

pia-bolander-olsen-vikar-advokatsekretær-online-bistand

Følg mig gerne på LinkedIn, Instagram eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Følg gerne med på bloggen for info om seneste tiltag eller klik på foto nedenfor for mere info.

Er du en dygtig og kvalificeret kandidat primært indenfor områderne jura, fx advokat (cand.jur./ cand.merc.jur.), juridisk sagsbehandler, advokatsekretær, ejendomsadministration eller advokatbogholder/ controller, så send meget gerne dit CV og en kortfattet beskrivelse af dine spidskompetencer og foretrukne arbejdsområder, så holder PBO Juridisk Rekruttering øje med aktuelle stillinger for dig, ligesom du kommer i betragtning ved PBO Juridisk Rekrutterings egenrekrutteringer.

Såvel som kandidat og som beslutningstagende arbejdsgiver kan du med fordel følge med i konceptet Månedens Juridiske Kandidat , som er et spændende tiltag for den proaktive kandidat og arbejdsgiver, så følg gerne med på virksomhedens profil: PBO Juridisk Rekruttering.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!