Til København K søges erfaren advokatsekretær til barselsvikariat af 1 års varighed

PBO Juridisk Rekruttering søger på vegne af Advokatfirmaet Tommy Paulsen ApS en selvstændig advokatsekretær med særligt indgående kendskab til fast ejendom, selskabsret (stiftelse), ejendomsadministration i den lettere afdeling – se nedenfor – og kendskab til retssagsbehandling (efter diktafon).

Kvalifikationer:

Ideelt set har du forudsætninger indenfor følgende områder, dog skal du på ingen måde føle dig udelukket, hvis du ikke er selvkørende indenfor alle specialer:

  • Ejendomshandel (tinglysning m.m. og almindelig sagsbehandling forbundet hermed)
  • Ejendomsadministration (betaling af diverse regninger, kontakt med enkelte lejere, udarbejdelse af lejekontrakter, tæt samarbejde med tilknyttet bogholder/revisor på de enkelte ejendomme)
  • Retssagsbehandling (skrive efter diktafon)
  • Selskabsret (stifte selskaber m.m.)
  • Almindelig kontordrift (måske erfaring med bogføring (ikke et must), betaling af regninger, kalenderstyring, fakturering m.m.)

Dit daglige virke – fokusområde:

Du bliver sekretær for advokat Tommy Paulsen (H), hvis kerneområder er inde for erhvervsret, herunder køb og salg af erhvervsejendomme, virksomhedsoverdragelser og selskabsret.  Dit primære fokus skal særligt være på selvstændig sagsbehandling i forbindelse med køb og salg af fast ejendom (erhvervsejendomme og boligejendomme), herunder tinglysning af skøde, debitorskifte og refusionsopgørelse. Det forventes, at særligt handlerne vil fylde en del fremadrettet.

Advokatfirmaet har domicil i Bredgade i København K i kontorfællesskab med Alpha Advokater, som består af 3 advokater, en advokatfuldmægtig, 3 stud.jur. samt en Office Manager/ PA. Det vil sige, at der altid er søde kolleger at sparre med i hverdagen.  

Tommy Paulsen opholder sig i udlandet max 14 dage hver måned, hvorfra han arbejder og kan kontaktes via e-mail og telefon. Af samme årsag kan du meget fleksibelt tilrettelægge din egen arbejdstid og således, at arbejdstiden gennemsnitligt er på omkring 25 timer ugentligt, som kan placeres mere eller mindre efter, hvordan du indretter din hverdag og arbejdsliv – selvfølgelig i koordination med Tommy Paulsen. Du kan også vælge at arbejde hjemmefra de dage, hvor det passer bedst.

Den kollega, du vikarierer for, har været hos Tommy Paulsen siden 2003, hvilket vidner om en dejlig arbejdsplads og en sympatisk arbejdsgiver.

 ✯ ✯ ✯

Praktiske informationer:

Arbejdstid: 25 timer ugentligt (aftales nærmere)

Arbejdstidsplacering:  Aftales nærmere (meget fleksibelt og med mulighed for at arbejde hjemme nogle dage)

Vikariatets varighed: 1 år med start den 1. marts 2018

Løn: Aftales nærmere

Henvendelse til PBO:

Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende.

Alle ansøgere modtager naturligvis svar på deres ansøgninger. Nærværende stilling forudsætter dog, at du er uddannet advokatsekretær eller har flere års erfaring fra advokatkontor.

 

De bedste hilsner

Pia Bolander Olsen

indehaver & recruiter

PBO Juridisk Rekruttering

2332 9782 | pbo@juridisk-vikar.dk| www.juridisk-vikar.dk

Følg mig gerne på LinkedIn, Instagram eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op

Følg gerne med på bloggen for info om seneste tiltag eller klik på foto nedenfor for mere info.

PBO Legal Recruiting

Velkommen til bloggen, hvor I kan læse lidt nærmere om, hvilke ydelser jeg kan tilbyde, når I løbende har brug for at udvide jeres faste juridiske stab. Som altid opfordrer jeg til, at I løfter røret og tager en snak med mig, når I har brug for at styrke og vækste et eller flere af virksomhedens specialer eller dér, hvor der er brug for at udvide med yderligere advokater/ jurister og/ eller Legal Councels, partnerkredsen, den juridiske ledelse og compliance etc., så vi sammen kan pejle os ind på, om vedkommende måske allerede er “on hold” i PBO regi, på bedding/ få korrespondancer væk, eller om der alternativt skal iværksættes en formidlings- eller rekrutteringsproces. Jeg er altid åben for dialog og garant for 100 % fortrolighed og professionalisme i processen.

Er du en dygtig og kvalificeret kandidat primært indenfor områderne jura (advokat/ jurist/ juridisk sagsbehandler (advokatsekretær)), så send meget gerne dit CV og en kortfattet beskrivelse af dine spidskompetencer og foretrukne arbejdsområder, så holder PBO Juridisk Rekruttering øje med aktuelle stillinger for dig, ligesom du kommer i betragtning ved PBO Juridisk Rekrutterings egenrekrutteringer.

Såvel som kandidat og som beslutningstagende arbejdsgiver kan du med fordel følge med i konceptet Månedens Juridiske Kandidat , som er et spændende tiltag for den proaktive kandidat og arbejdsgiver, så følg gerne med på virksomhedens profil: PBO Juridisk Rekruttering.

By | februar 7th, 2018|Formidling- og Rekrutteringsopgaver, Hovedstaden - relevante juridiske stillinger, News|Kommentarer lukket til Til København K søges erfaren advokatsekretær til barselsvikariat af 1 års varighed
×

Få spændende informationer om: rekrutteringsopgaver, stillingsopslag, essentiel viden indenfor jura: Følg med på Linked-IN