PBO Juridisk Rekruttering scouter nu efter det næste teammedlem – en sagsbehandler/ejendomsmægler med et højt mæglerfagligt niveau som ønsker at formidle viden med baggrund dit fagrelevante bagkatalog om Flexyas cloudbaserede software med indbygget CRM til bl.a. primært ejendomsmæglersektoren, herunder bolig- og erhvervsmæglerne.

Forretningsudvikler med godt support-gen

Kongstanken er at designe en helt ny definition af mæglerfaglig kvalificeret online support, og dit primære ansvarsområde bliver over tid rådgivning til Flexyas kunder om alt, hvad der vedrører fast ejendom, bl.a. sparring i intern regi på baggrund af din paratviden og robuste indsigt i ejendomsmæglerbranchen og lov om formidling af fast ejendom m.v., herunder kendskab til Dansk Ejendomsmæglerforenings købsaftaler og eftersalgsdokumenter.

Du vil derfor bruge din tid på følgende primære fokusområde

Flexya forestiller sig en ambassadørrolle med tæt kundekontakt, herunder daglig kontakt med primært mæglervirksomheder. Kontakt, der indebærer vejledning i anvendelsen af Flexyas effektive digitale sagsstyringsværktøj, hvorfor det forudsætter en stærk faglig baggrund og en selvsikker og imødekommende personlighed.

Sekundært fokusområde

En mindre del af din tid bruger du på at rådgive dine kolleger, så i forbindelse med spørgsmål relaterende til juraen og praksis omkring køb og salg af fast ejendom, herunder købsaftalen med tilhørende dokumenter, annoncering, fremvisning, bank og realkredit, bliver du spurgt til råds af dine kollegaer, så vi sammen når vores ambitiøse mål og samtidigt får fuld kundetilfredshed.

Faglige forudsætninger

Vi forventer, at

  • du er uddannet sagsbehandler/ ejendomsmægler og/ eller køberrådgiver
  • du har flair for elektronik og IT
  • du har gerne erfaring med kundeservice evt. fra salgs- og servicefunktionen i ejendomsmæglerbranchen og evner at levere unik kundeservice, herunder forudse og tilgodese kundens behov

Om dig

  • Du brænder for alt, hvad der vedrører lovgivning om fast ejendom og har endvidere indsigt i den administrative del i en ejendomshandel og evner at videreformidle den viden på et letforståeligt niveau til vores kunder
  • Du arbejder struktureret og er samtidigt et udadvendt og positivt menneske med et imødekommende væsen
  • Som kollega besidder du et godt support-gen, evner tovholderopgaverne og trives i rollen som bindeled

Få frihed

Du har i høj grad indflydelse på din egen arbejdsdag og stor fleksibilitet i forhold til planlægning af din tid og dine møder. Efter, at du har fundet dig til rette i vores system, kan 2-3 hjemmearbejdsdage ugentligt sagtens indgå i planen. Det vigtige for os er, at du når dine opgaver, og vi har fuld tillid til, at du kan forvalte din egen tid konstruktivt. Dagene er travle, spændende og til tider meget hektiske med et stort arbejdspres, men forløber altid i et positivt arbejdsmiljø, og vi løfter opgaverne sammen. Du deler ansvaret for opgaverne med dine kolleger. I aftaler opgaverne sammen, og så får du frihed til at løse dem på din måde.

Teamet og udvikling

Du får en selvstændig og ansvarsfuld stilling i en mindre dynamisk og ambitiøs dansk start-up virksomhed. Du kommer til at indgå i et ambitiøst team, der arbejder kontinuerligt på at udvikle det bedste indenfor proptech. Vi hjælper hinanden med opgaverne og gør hinanden bedre.

Og vil du gerne udvikle dig, er Flexya den helt rette arbejdsplads for dig og en enestående chance for at blive inddraget i processen omkring at udbygge, teste og vedligeholde Flexyas ”Online helpdesk” i samarbejde med udviklerne både i Danmark og Pakistan.

Stillingen fordrer ikke mindst nysgerrighed og motivation til at lære et nyt webbaseret system at kende og formidle viden og praksis til vores kunder og støtte dem omkring deres daglige spørgsmål. Du vil naturligvis modtage grundig oplæring i Flexyas simple abonnementsmodel og fuldt udbyggede og velafprøvede mobile system. Derudover er du naturligvis altid bakket op af et stærkt IT-bagland af systemudviklere og kompetente kollegaer.

Det er også hensigten, at du skal være med til at forme og definere stillingen og vil således også blive inddraget i fremtidige ansættelsesprocedure efterhånden, som teamet vækstes med nye kollegaer.

Vilkår

  • Tiltrædelse – snarest muligt, men vi venter gerne for den rette
  • Stillingen er normeret til 37 timer
  • Løn efter kvalifikationer
  • Frokostordning, fri parkering m.m.
  • Arbejdsplads – Storkøbenhavn, SCION-DTU i Kgs. Lyngby

Der er ingen ansøgningsfrist, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den kandidat, vi mangler.

Flexya søger den varige relation

Det er således en forudsætning, at den nye kollega har lyst og mod på et mangeårigt samarbejde og en langsigtet løsning.

Om Flexya A/S

Flexya A/S er en dansk software/proptech start-up, som siden 2013 har leveret no-nonsense, cloudbaserede forretningsløsninger til ejendomsmæglere og advokater. Til landets største advokatkontorer leveres enkle og fleksible løsninger til sagsstyring og annoncering af tvangsauktioner. Til privat- og erhvervsejendomsmæglere leveres branchespecifikke og fleksible løsninger til sagsstyring og annoncering. Flexyas løsninger bygger på, at Danmark er et af de mest digitale samfund i verden og baserer sig således på en åben moderne cloud platform med en simpel og transparent månedlig abonnementsmodel.

Henvendelse til PBO:

Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende. Du er også altid velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen, rekrutteringskonsulent på tlf. 23329782 for en uforpligtende snak eller henvisning til samtale hos Flexya.

Alle ansøgere modtager naturligvis svar på deres ansøgninger.

 

pia-bolander-olsen-vikar-advokatsekretær-online-bistand

Følg mig gerne på LinkedIn, Instagram eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Følg gerne med på bloggen for info om seneste tiltag eller klik på foto nedenfor for mere info.

Er du en dygtig og kvalificeret kandidat primært indenfor områderne jura, fx advokat (cand.jur./ cand.merc.jur.), juridisk sagsbehandler, advokatsekretær, ejendomsadministration eller advokatbogholder/ controller, så send meget gerne dit CV og en kortfattet beskrivelse af dine spidskompetencer og foretrukne arbejdsområder, så holder PBO Juridisk Rekruttering øje med aktuelle stillinger for dig, ligesom du kommer i betragtning ved PBO Juridisk Rekrutterings egenrekrutteringer.

Såvel som kandidat og som beslutningstagende arbejdsgiver kan du med fordel følge med i konceptet Månedens Juridiske Kandidat , som er et spændende tiltag for den proaktive kandidat og arbejdsgiver, så følg gerne med på virksomhedens profil: PBO Juridisk Rekruttering.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!