Kære netværk ejendomsadministratorer, Sydjylland

Jeg mangler en dygtig ejendomsadministrator til VEA ApS, Vejle til opstart snarest muligt.

Du:

  • har erfaring med ejendomsadministration eller anden relevant uddannelse og kendskab til specialet
  • har indsigt i de juridiske regler på området og ved, hvor du finder lovgivningen, og hvordan du anvender juraen i praksis
  • har foretrukket erfaring med Unik Bolig 4

Jeg forestiller mig, at du har erfaring med udarbejdelse af lejekontrakter samt håndtering af ind- og udflytninger, kendskab til OMK-regnskaber og varsling af årlig huslejeregulering, kan forestå udarbejdelse af forsyningsregnskaber, kan besvare lejehenvendelser på telefon og mail og håndtere generelle lejevarslinger.

Stillingen er normeret til 37 t om ugen og indeholder en lønpakke med løn efter kvalifikationer, Mølholm sundhedsforsikring, frokostordning og frugt m.v. på kontoret og fleksible arbejdstider med ansvar for egen planlægning og mødetid, herunder med mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

VEA ApS, Vejle tilbyder et konstant udfordrende job, hvor medarbejderne selv er med i planlægningen og dermed har mulighed for at præge udviklingen og optimeringen af ejendommene. Til den medarbejder, der kan håndtere ”mange bolde i luften”, bidrager med idéer aktivt og formår at holde hovedet koldt og give en ekstra skalle, når der er travlt, er der rig mulighed for personlig og faglig udvikling, og din stemme og indsats har betydelig indflydelse i hverdagen.

Du får på kontoret 10 dygtige kollegaer inkl. ejerkredsen, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Om Vea, Vejle ApS og din rolle:

VEA ApS er et administrationsselskab, som varetager ejendomsadministrationen for en succesfuld ejendomskoncern, hvor ejerkredsen er aktive i driften og udviklingen af ejendommene. Desuden er koncernen involveret i samejeselskaber med anerkendte erhvervsfolk som passive investorer. Du bliver en del af en meget aktiv og succesfuld ejendomskoncern, hvor der hele tiden sker mange spændende ting. Ejendomsadministration vil være dit primære ansvarsområde, men du vil også komme til at rådgive dine chefer inden for dit ansvarsområde i forbindelse med forskellige projekter eller sager.

Henvendelse til PBO:

Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende.

Alle ansøgere modtager naturligvis svar på deres ansøgninger.

Jeg står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse – ring endelig på tlf. 2332 9782 eller send en mail på pbo@juridisk-vikar.dk

Samtaler afholdes løbende.

De bedste hilsner

Pia Bolander Olsen
indehaver | recruiter

PBO Juridisk Vikar & Rekruttering

2332 9782 | pbo@juridisk-vikar.dk| www.juridisk-vikar.dk

Følg gerne med på bloggen for lignende rekrutteringsopgaver.

PBO Juridisk Rekruttering rekrutterer attraktive kvalificerede kandidater med omdrejningspunkt i juraen til selskaber, koncerner og advokat- og mæglerbranchen.

PBO Legal Recruiting

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

 

 

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!