DENNE KANDIDAT ER IKKE LÆNGERE AKTUEL – KÆMPE TILLYKKE HERFRA:-)

Ny spændende advokatfuldmægtig eller virksomhedsjurist til den kvalitetsbevidste virksomhed 

Månedens Kandidat er cand.jur. (2015) fra Københavns Universitet med speciale i kontraktret, immaterial- og markedsføringsret og EU-ret. Kandidaten har praktisk erfaring fra blandt andet advokatkontor med møde for fogedretterne og rådgivning i inddrivelse i EU og som virksomhedsjurist med rådgivning inden for kontraktret, immaterialret, markedsføringsret, domæneret og persondataret og complianceprojekter.

Kandidaten har endvidere været medforfatter på en juridisk publikation.

Kandidatens forståelse for at tage hånd om den juridiske problemstilling med indgående indsigt i forretningsgange, strategi og kommunikation på samme tid er en stor fordel for advokatvirksomheden og virksomheder med interne juridiske afdelinger.

Kandidaten, som har vundet en procedurepris, er en stærk formidler og har blod på tanden for at gå i retten og arbejde med klassiske advokatopgaver, men kandidaten kan også indgå som et kvalificeret led i at sikre den optimale compliance og kvalitetssikring i en virksomhed.

Kandidaten, der for tiden har ansættelse i en offentlig forvaltning i København, er ivrig efter at vende tilbage til en erhvervsjuridisk arbejdsplads og er interesseret i at arbejde i København såvel som i andre dele af landet. Kandidaten er også interesseret i stillinger med rejseaktivitet og har tidligere udvekslingsophold bag sig.

Kandidaten begår sig naturligvis flydende på engelsk i skrift og tale og er – som noget helt unikt – flydende i skrift og tale på fransk, herunder også juridisk fransk.

✯ ✯ ✯

Spidskompetencer:

✯ Kontraktkoncipering/ håndhævelse af kommercielle kontrakter
✯ Immaterialretlig strategi og håndhævelse (varemærker, ophavsret)
✯ EU-ret og implementering i dansk ret
✯ Løbende juridiske opgaver, administration, undervisning m.m.
✯ Procedure og formidling

Hertil kommer:

✯ Markedsføringsret (digital markedsføring, domæner)
✯ Entrepriseret
✯ Almindelige obligationsretlige grundsætninger
✯ Formidling og kommunikation af juridisk problemstilling
✯ Menneskerettigheder

Om kandidatens kvaliteter:

Kandidaten brænder igennem, når der skal tages hånd om jura, strategi og kommunikation på samme tid. Af samme årsag var hun en efterspurgt rådgiver i såvel advokatvirksomheden som i den respekterede velansete koncern, hvor hun var beskæftiget både før og efter sit udvekslingsophold i udlandet.

Kandidaten er en stærk formidler og en prisvindende procedør, der omfavner konfliktfyldte møder, tager kontrollen og har erfaring med at omdanne en anspændt situation med modstridende interesser til en proces, hvor alle parter føler, at de er blevet hørt og ser fremad.

Kandidaten kommer særdeles varmt anbefalet af tidligere arbejdsgivere og kollegaer og har været headhuntet af flere omgange til de stillinger, hun har varetaget siden 2010. 

Der er ingen tvivl om, at kandidatens fremragende juridiske evner, disciplin og viljestyrke og stærke sproglige forudsætninger på flydende juridisk engelsk og fransk er kommet hende til gode i hendes hidtidige karriere og fremadrettet vil kunne bidrage og gøre en afgørende forskel for den arbejdsgiver, der kan tilbyde udfordringer og opgaver, der går hånd i hanke med kandidatens specialer.

✯ ✯ ✯

Personkarakteristik:

✯ Ambitiøs og engageret

✯ Social og let omgængelig

✯ Motiveres af at opnå resultater sammen med andre

✯ ✯ ✯

Jeg formidler meget gerne kontakten til kandidaten, og jeg skal opfordre alle med interesse i denne dygtige jurist til at rette uforpligtende henvendelse.

 

Pia Bolander Olsen

indehaver | recruiter

PBO Juridisk Vikar & Rekruttering

 

2332 9782 | pbo@juridisk-vikar.dk| www.juridisk-vikar.dk

Følg mig gerne på LinkedIn, Instagram eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op

linkedin header