PBO Juridisk Rekruttering søger en erfaren all-round sagsbehandler til advokat Niels Lyhne, der pr. 1. marts 2019 tiltræder som advokat hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik i Århus afdelingen. 

Tiltrædelse snarest muligt.

Lidt om stillingen:

Niels mangler en dygtig sagsbehandler og tovholder på opgaverne – gerne med all-round kendskab til fx retssager og minretssag.dk, handler (herunder tinglysning), inkasso, kontrakter (ægtepagt, testamente etc.) og dødsbobehandling, men generelt er Niels åben for dialog, og det er ikke en forudsætning, at kandidaten nødvendigvis har forudgående kendskab til alle sagsområder. Det er dog en forudsætning, at det er en advokatsekretær med flere års erfaring fra advokatbranchen.

Arbejdstiden er 30 timer ugentligt, og som udgangspunkt er Niels din ledelsesbeføjelse og nærmeste foresatte, men det må forventes, at der vil være masser af sparring med de øvrige kolleger i Aarhus afdelingen, herunder er det naturligt, at der samarbejdes på tværs af teams. Således vil du helt sikkert også have opgaver og sager med andre advokater – nemlig der, hvor netop dine specialer kommer til sin ret.

Der afregnes i øvrigt en konkurrencedygtig løn + pension og 6. ferieuge naturligvis.

Om Strauss & Garlik:

Advokatfirmaet Strauss & Garlik I/S, med de fire partnere, Henrik Garlik, N.C. Strauss, Claus Bonde Mikkelsen og Rasmus Hedegaard, har rødder over 100 år tilbage i Odders historie. Firmaet har siden den 1. januar 2012 haft samme fire partnere, advokaterne N. C. Strauss, Henrik Garlik, Claus Bonde Mikkelsen og Rasmus Hedegaard. Flere og flere advokater er siden kommet til, og firmaet er i dag landsdækkende med afdelinger i Odder, Aarhus og København.

Advokatfirmaet Strauss & Garlik I/S er garant for rådgivning på det absolut højeste juridiske niveau, herunder rådgivning med stort engagement og tilgængelighed for klienten under sagens forløb.

Missionen er at skabe og bevare værdier for klienten, altid at have øje for de menneskelige aspekter af en given problemstilling og rådgiver med etisk ansvarlighed og sætte såvel klientens som egen integritet i højsædet.

Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik I/S får du et hav af skønne kolleger og sparringspartnere, og du vil blive budt velkommen i et meget inspirerende arbejdsmiljø.

Ansøgningsfrist: snarest muligt, da stillingen ønskes besat fra tidligst mulige tidspunkt.

Henvendelse til PBO:

Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende. Du er også altid velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen, rekrutteringskonsulent på tlf. 23329782 for en uforpligtende snak eller henvisning til samtale hos Niels.

Alle ansøgere modtager naturligvis svar på deres ansøgninger.

 

pia-bolander-olsen-vikar-advokatsekretær-online-bistand

Følg mig gerne på LinkedIn, Instagram eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Følg gerne med på bloggen for info om seneste tiltag eller klik på foto nedenfor for mere info.

Er du en dygtig og kvalificeret kandidat primært indenfor områderne jura, fx advokat (cand.jur./ cand.merc.jur.), juridisk sagsbehandler, advokatsekretær, ejendomsadministration eller advokatbogholder/ controller, så send meget gerne dit CV og en kortfattet beskrivelse af dine spidskompetencer og foretrukne arbejdsområder, så holder PBO Juridisk Rekruttering øje med aktuelle stillinger for dig, ligesom du kommer i betragtning ved PBO Juridisk Rekrutterings egenrekrutteringer.

Såvel som kandidat og som beslutningstagende arbejdsgiver kan du med fordel følge med i konceptet Månedens Juridiske Kandidat , som er et spændende tiltag for den proaktive kandidat og arbejdsgiver, så følg gerne med på virksomhedens profil: PBO Juridisk Rekruttering.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!