Advokatpartner søges til Nordsjælland, Frederikssund i forbindelse med generationsskifte

Jeg har fået det spændende opdrag at finde den rette advokatpartner og/ eller ejerkonstellation i form af fx en virksomhedsoverdragelse til HERBST THOREGAARD ADVOKATER i Frederikssund, idet partner og advokat Jens Thoregaard har fundet, at 2019/ 2020 er det rette tidspunkt at trække sig tilbage som aktiv advokatpartner og fremadrettet koncentrere sit virke omkring varetagelsen af bestyrelsesposter som formand og bestyrelsesmedlem i en række spændende virksomheder og foreninger koncentreret i- og omkring Sjælland.

Partneradvokat – dialog om samme

HERBST THOREGAARD ADVOKATER, Jens Thoregaard og partner og advokat Line Herbst er meget åbne for dialog og særdeles indstillet på nye tiltag. Det er således mindre væsentligt, om advokatpraksis og aktiviteterne i HERBST THOREGAARD ADVOKATER fortsætter under nuværende navn og i nuværende domicil, hvilket dog formentligt vil være oplagt, såfremt den rette partneradvokat ønsker at overtage Jens Thoregaards ejerskab og herefter indgå i lige sameje med Line Herbst. Ejerskabet kan i så fald, såfremt det er ønskeligt, lave en aftale med Jens Thoregaard om varetagelse af forskellige opgaver, herunder hvervet som bobestyrer ved Retten i Hillerød.

Virksomhedsoverdragelse – dialog om samme

Hvis der i stedet bliver tale om en virksomhedsoverdragelse, er en forudsætning dog, at der til stedse tid vil være en afdeling i Frederikssund af hensyn til såvel klientportefølje, afdelingen for ejendomsadministration, den tilhørende mæglervirksomhed samt nuværende hverv som bobestyrer ved Retten i Hillerød. Sammenlægning med et eksisterende advokathus/ advokatvirksomhed i Frederikssund er derfor klart at foretrække.

Forudsætninger – som udgangspunkt

Alternativt – måtte en eventuel køber befinde sig i anden retskreds, er det således en betingelse, at domicilet i Frederikssund opretholdes, herunder de medarbejdere, der måtte ønske at følge med i virksomhedsoverdragelsen på lige vilkår som i nuværende ansættelse.

Er der tale om en virksomhedsoverdragelse, er det som udgangspunkt en forudsætning, at Line Herbst tilbydes medejerskab på lige fod med køber, og en overdragelse skal også være således, at køber står for afvikling/tilskæring af HERBST THOREGAARD ADVOKATER i samarbejde med Line Herbst.

Som udgangspunkt er det en forudsætning, at ejendomsmæglervirksomheden, Herbst Thoregaard, Boligsalg og det personale, der måtte ønske at indgå i den nye konstellation, indgår i det nye partnerskab og/ eller virksomhedsoverdragelsen. Afdelingen drives af leder og ejendomsmægler Morten Thoregaard. 

Interessante kandidater og/ eller ejerledere

Interessante profiler kunne meget vel befinde sig i iværksættermiljøet – dvs. relativ nyetablerede enkeltmandsvirksomheder eller allerede veletablerede mindre eller større advokatfællesskaber (erhvervsrettede og/ eller privatrettede), der søger vækst og en stærkere platform i form af øget klientportefølje, en stærk advokatpartner, yderligere specialiseringer – alt samlet i et velrenommeret, velfungerende og velkonsolideret regi.

Vi forestiller os en partner, der har flere års erhvervsrettet erfaring eller en ditto lignende virksomhed – vigtigst er tilpas med nysgerrighed og drive til nytænkning, virketrang og ambitioner om at drifte, udvikle, forme og præge den fremtidige konstellation sammen med stærke engagerede kollegaer – uanset, om det bliver i HERBST THOREGAARD ADVOKATERs regi eller under andet navn.

Om HERBST THOREGAARD ADVOKATER

HERBST THOREGAARD ADVOKATER er et alsidigt kontor, der beskæftiger sig med de fleste retsområder indenfor den almene praksis.  Kontoret har gennem sit langvarige virke opnået betydelig erfaring og råder over stor ekspertise indenfor:  ​

Erhvervsret:

  • Arbejds- og ansættelsesret​
  • Entrepriseret
  • Inkasso og fogedret
  • Kontrakts- og aftaleret
  • Lejeret
  • Ejendomsadministration
  • Selskabsret

Privatret:

  • Bobehandling og insolvensret
  • Erstatnings- og forsikringsret
  • Familie- og arveret
  • Omsætning af fast ejendom
  • Retssagsbehandling

HERBST THOREGAARD ADVOKATER er Frederikssunds ældste stadigt eksisterende advokatkontor med en historie på næsten 130 år; et advokatkontor med tradition og historie. ​

Kontorets advokater beskæftiger i dag 10 medarbejdere, heraf 4 jurister.

Om Herbst Thoregaard, Boligsalg

Herbst Thoregaard, Boligsalg er en del af HERBST THOREGAARD ADVOKATER, hvor rådgivning i forbindelse med køb og salg af ejendomme altid har været en kernekompetence. Vi ønsker at vores kunder får den mest professionelle rådgivning og har samlet et team af jurister og ejendomsmæglere, der i samspil sørger for den mest kompetente rådgivning.

Vi beskæftiger os både med salg, køberrådgivning, ejendomsadministration, berigtigelser mv.

Tiltrædelse og/ eller virksomhedsoverdragelse

Snarest mulig efter nærmere aftale. Samtaler afholdes løbende, og opslaget tages ned, når det rette match er fundet.

Reference, ansøgning og CV

Reference på nærværende opgave er rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen på +45 23329782, og jeg står selvfølgelig til rådighed for en uforpligtende drøftelse eller henvisning til samtale hos HERBST THOREGAARD ADVOKATER.

Ønsker du i første omgang blot en uformel og fortrolig drøftelse med kunden, så står i første omgang advokat Jens Thoregaard gerne til rådighed. Anvisning sker som udgangspunkt via undertegnede, PBO Juridisk Rekruttering.

Er I allerede gode bekendte, eller har I tidligere været i dialog, så ret endelig blot direkte henvendelse til Jens for at fremme dialog mest muligt, idet jeg dog selvfølgelig også fremmer sagen herfra.

 

pia-bolander-olsen-vikar-advokatsekretær-online-bistand

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
indehaver | recruiter
+ 45 2332 9782 
pbo@juridisk-vikar.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed,  en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allersteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.

PBO Legal Recruiting

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!