PBO Juridisk Rekruttering søger en advokatfuldmægtig eller advokat, som brænder for selskabs- og ansættelsesret til Elmann Advokatpartnerselskab i København.

Dine kernekompetencer er rådgivning om erhvervsretlige forhold, herunder har du indsigt og erfaring med kommercielle forhold.

Stillingen er interessant for dig, der finder såvel ansættelsesret som rådgivning om selskabsret spændende, herunder gerne vil opdyrke områderne yderligere sammen med ligesindede passionerede kolleger.

Vi ser frem til, at du kommer til at indgå i vores team af specialister, og du kan regne med rig mulighed for – på sigt at udvikle dine specialer.

Hvem er vi, hvem er du og hvad kan du forvente

Du er en erfaren advokatfuldmægtig eller relativ nyuddannet advokat (1-3 år) med mod på faglige udfordringer, forretningsudvikling og direkte kundekontakt.

Hos Elmann sættes mennesket i fokus. Det gør sig gældende såvel i hverdagen på kontoret som i den mere udadvendte rolle som repræsentanter og ambassadører for virksomheden i relation til både kunder, forretningspartnere og netværk i øvrigt.

Hos Elmann får du mulighed for at arbejde særdeles selvstændigt, og det forventes, at du er ambitiøs og grundig i dine forberedelser og dit arbejde generelt. Du drives af lysten til at levere juridiske serviceydelser af høj kvalitet.

Om Elmann Advokatpartnerselskab

Elmann løser spændende juridiske opgaver for erhvervslivet, herunder selskaber og fonde med særlig fokus på selskabsret, køb og salg af virksomheder og investering i vækst- og teknologivirksomheder.

Elmann Advokatpartnerselskab blev etableret i 2012 og beskæftiger i dag ca. 25 personer, hvoraf halvdelen er jurister. Baseret på et højt fagligt niveau og mange års erfaring med arbejdet som værdiskabende juridisk sparringspartner for landets mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder understøtter Elmann medarbejdernes fortsatte fokus på levering af løsningsorienteret juridisk rådgivning.

Vilkår og tiltrædelse

Der tilbydes attraktive løn- og arbejdsforhold i et uformelt og godt arbejdsmiljø. Kontoret er centralt beliggende i København.

Tiltrædelse snarest muligt og efter nærmere aftale.

Vi holder samtaler løbende, og forbeholder os retten til at stoppe søgeproceduren, når den rette kandidat er fundet.

Alle ansøgere modtager svar på deres ansøgning, og korrespondance sker selvfølgelig i fuld fortrolighed.

Henvendelse til PBO

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til pbo@juridisk-rekruttering.dk, mærket: ”Corporate jurist | Elmann”. Du er også altid velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen, rekrutteringskonsulent på tlf. +45 2332 9782 for en uforpligtende snak eller henvisning til samtale hos Elmann. Advokat og partner Søren Ingerslev | Elmann står gerne til rådighed for supplerende spørgsmål.

pia-bolander-olsen-vikar-advokatsekretær-online-bistand

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
indehaver | recruiter
+ 45 2332 9782 
pbo@juridisk-rekruttering.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed,  en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allersteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Link til aktuelle stillinger.

PBO Legal Recruiting

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!